PRIVACY POLICY

Benebabe hjælp

PRIVATLIVSPOLITIK

Senest opdateret: 10/7/17
 
Visse forhold bør ganske enkelt holdes private. Hos Benefit Cosmetics ("Benefit") er nøgleordet R.E.S.P.E.K.T. Vi anerkender din personlige integritet, og vi vil sikre os, at du føler dig tryg og komfortabel med at anvende vores webside og applikationer. Her præsenteres vores Privatlivspolitik, så du ved, hvilke informationer vi indsamler om dig under dit besøg på hjemmesiden, samt hvad vi anvender disse informationer til. Denne Privatlivspolitik inkluderer også Benefit's EU-U.S. Privacy Shield-erklæring. Se venligst afsnit V for mere om dette.
 
Bemærk venligst, at denne Privatlivspolitik omfatter information givet til Benefit samt kommunikation fra Benefit, inklusiv information som du giver til os på Benefit's websider, inklusiv, men ikke begrænset til, www.benefitcosmetics.com, www.benefitcosmetics.co.uk, og www.benefitcosmetics.fr (“Benefit's Websider”), Benefit's mobile websider, på Benefit's blogs, i Benefit's applikationer (inklusiv sociale mediers websider, såsom Facebook og Twitter, samt bedømmelser og anmeldelser og spørgsmål og svar) (“Benefit's Applikationer”), i salgs- og marketingkampagner hvori Benefit er involveret, i udfyldelsen af kundeundersøgelser, samt information som du giver i en Benefit-butik (reel fysisk butik som man kan gå ind i, såkaldt "brick and mortar"-butik til forskel fra online-butikker) (samlet kaldes alle disse indsamlingsmekanismer, websider og applikationer, inklusiv Benefit's Websider, Benefit's mobile webside, Benefit's blogs, Benefit's Applikationer samt indsamlingen af data i Benefit's butikker for "Benefit's Sider"). Medmindre andet er angivet på tidspunktet for indsamlingen, gælder denne Privatlivspolitik ikke for andre former for information eller kommunikation, der i øvrigt kan associere Benefit med vores koncernforbundne selskaber, såsom Sephora eller Macy's. Din brug af Benefit's Sider konstituerer din accept af denne Privatlivspolitik, samt dit samtykke til hvordan den anvendes.
 
I. Information der indsamles.
 
Vi indsamler to typer af information, når du besøger Benefit's Sider: (a) personidentificerbar information og (b) ikke-personidentificerbar information.
 
(1) Personidentificerbar information.
 
Personidentificerbar information er al information om dig, såsom dit navn, adresse, telefonnummer, kreditkortsnummer samt faktureringsinformation, fødselsdato, email-adresse, profilinformation og købshistorik. Det er op til dig, om du vil give os din personidentificerbare information, men hvis du vælger ikke at give os den information, vi anmoder om, kan det medføre, at du ikke til fulde vil kunne anvende af Benefit's Sider og tjenester, gennemføre et køb, eller gennemføre en transaktion.
 
(2) Ikke-personidentificerbar information.
 
Ikke-personidentificerbar information kan være teknisk eller demografisk information, såsom din alder, dit køb eller dine interesser. Ikke-personidentificerbar information identificer dig IKKE personligt.
 
Bemærk venligst, at vi kan knytte ikke-personidentificerbar information sammen med personidentificerbar information for bedre at kunne hjælpe dig, for at autentificere dig, anden data eller information som du giver, for at forhindre bedrageri, eller for at sikre os, at Benefit's Sider tilgodeser dine behov. Når vi knytter ikke-personidentificerbar information sammen med personidentificerbar information, anses det i henhold til denne Privatlivspolitik som værende "personlig information" eller "personidentificerbar information". Dette betyder, at vi anvender og deler denne kombinerede information på baggrund af den måde, der beskrives nedenfor i afsnit III og IV i denne Privatlivspolitik.
 
II. Hvordan information indsamles.
 
Når du besøger Benefit's Sider, kan vi, med hjælp fra vores autoriserede tredjeparter, indsamle information både passivt og direkte.
 
(1) Passiv informationsindsamling.
 
Vi kan indsamle information passivt, mens du besøger eller interagerer med Benefit's Sider. Vi kalder dette "passiv" informationsindsamling, da du ikke nødvendigvis ved, at denne information bliver indsamlet, når du besøger eller interagerer med Benefit's Sider. Denne information kan bestå af følgende: webside-besøgerens IP-adresse, IP-adresse-relateret information, systemets MAC-adresse (adresse for medieadgangskontrol), information om netværkskonfiguration, information om netværksenheden, webbrowserens add-on moduler og versioner samt operativsystemet.
 
En måde, som vi passivt kan indsamle informationer på, er gennem cookies eller pixeltags. Cookies eller pixeltags har til formål at forbedre din oplevelse, når du besøger Benefit's Sider. Selvom det lyder som en eftermiddagssnack, så er cookies små tekstfiler med elektronisk information, som en webside kan overføre til en brugers harddisk for at registrere personens besøg på websiden. Pixeltags er små filer med data som er indlejret i billeder på websider. Vi kan anvende cookies eller pixeltags for at forbedre din oplevelse på Benefit's Sider, såsom at huske og genkende dig, når du igen besøger Benefit's Sider, eller hvad du har gemt i din indkøbskurv, samt anonymt spore interesse for Benefit's Sider og indsamle information på Benefit's Sider og analysere besøgendes anvendelsesmønstre på Benefit's Sider. I de fleste webbrowsere kan du ændre indstillingerne, så du bliver sendt en notifikation, hvis du modtager en cookie, ligesom du kan blokere cookies i din webbrowser. Hvis du blokerer cookies i din webbrowser, kan du i modsætning til andre besøgende ikke få glæde af den personaliserede anvendelse af Benefit's Sider. En del af de cookies, vi anvender, kan være Flash-cookies/Adobe-cookies, som er mere vedholdende af natur end andre cookies. Disse cookies bliver muligvis ikke slettet, når dine øvrige cookies slettes. Undersøg venligst din webbrowser for at finde ud af hvor disse cookies lagres, samt hvordan de slettes. Hvis du afviser vores cookies, vil du uanset hvad kunne anvende Benefit's Sider, men visse funktioner kan være begrænsede.
 
Vi samarbejder også med service- og tjenesteudbydere, der anvender cookies og pixeltags til at indsamle information om dine besøg på Benefit's Sider samt dine besøg på eventuelle andre websider for herefter at sende annoncer til dig baseret på denne information. Hvis du vil vide mere om denne praksis og kende dine muligheder i denne henseende, kan du klikke her.
 
Vi kan indsamle din position, såfremt du vælger at tillade, at vi sporer dette via Benefit's Sider, eller hvis din personidentificerbare eller ikke-personidentificerbare information indikerer en specifik geografisk position. Denne information kan hjælpe os med at levere anbefalinger til dig baseret på din position, levere tilpassede annoncer til dig, eller dirigere dig hen til et produkt eller service, som, vi tror, kan interessere dig, og som markedsføres i nærheden af dig.
 
Slutteligt, kan vi for at fremme levering af relevant indhold anvende analyseværktøjer fra tredjeparter til at identificere, hvordan besøgende interagerer med Benefit's Sider og for at give os information om vores besøgende. Personoplysninger kan overføres til tredjeparter i overensstemmelse med disse formål.
 
Information som indsamles passivt kan være ikke-personidentificerbar information eller personidentificerbare information. Endvidere kan denne information indsamles, uanset om du er logget ind på Benefit's Sider eller ej. Formålet med denne indsamling af data er at optimere din oplevelse af Benefit's Sider. For at sikre dette samarbejder vi med tredjeparter, som tilbyder produkter og tjenester, der er interessante for dig, for at fremme en transaktion eller opfylde vilkårene i en aftale, eller for at sikre at de annoncer, du tilbydes, er relevante.
 
(2) Direkte informationsindsamling.
 
Vi kan også indsamle information fra dig direkte, såfremt, og i det tilfælde, du giver os information via Benefit's Sider. Denne information kan blive indsamlet i følgende tilfælde:
 
Køb. Når du placerer en ordre via Benefit's Websider, kræver vi, at du giver os personidentificerbar information, såsom dit navn, din email-adresse, leverings-/faktureringsadresse, telefonnummer, kreditkortsnummer og dets udløbsdato for at håndtere og tracke din ordre. Vi kan også opretholde et register over dine produktindkøb.
Oprettelse af en konto. Når du opretter en konto på hvilken som helst af Benefit's Sider, kan vi anmode om dit navn og din email-adresse. Vi anmoder dig også om at oprette en adgangskode for logge ind på din konto. Du har selv ansvaret for at holde din konto og din adgangskode fortrolig. Det er ikke nødvendigt at oprette en konto for at fuldføre et online køb, men det vil være påkrævet at oprette en konto for at gøre brug af visse andre funktioner på Benefit's Sider, som for eksempel anvendelsen af bedømmelses- og anmeldelsesfunktionen. Du kan også oprette en konto på Benefit's blog ved at angive et brugernavn og din email-adresse.
Tilmelding til email og kataloger. Du kan tilmelde dig på Benefit's Sider og i Benefit's butikker for at modtage emails om salgskampagner fra os, som indeholder det seneste om vores nye produkter, eksklusive tilbud, tips og tricks og meget mere. Hvis du tilmelder dig emails fra os, vil vi anmode dig om din emailadresse. Vi kan også anmode dig om anden personidentificerbar information, såsom dit navn og bopælsland. Hvis du tilmelder dig til at modtage vores katalog, kan vi anmode om dit navn, postadresse, email-adresse og anden frivillig information om dine præferencer og interesser.
Facebook-applikationer. Når du anvender en af vores applikationer på Facebook, vil vi anmode dig om tilladelse til at få adgang til visse personidentificerbare informationer på Facebook, såsom dit navn, dit profilbillede, dit køn, dine netværk, dit brugernavn, din liste over venner samt anden profilinformation. Afhængigt af den pågældende applikation kan du få mulighed for at poste anmeldelser, spørgsmål, svar og andet indhold i applikationen. Du kan ændre visse indstillinger vedrørende disse applikationer via din konto og dine privatindstillinger på Facebook.
Konkurrencer, lodtrækninger og kampagner. Hvis du deltager i konkurrencer, lodtrækninger eller andre kampagner, kan vi anmode om dit navn, din fødselsdato, din email-adresse, dit land/din region og anden demografisk information. Vi kan sommetider anvende tredjeparts-applikationer på Facebook eller andre tredjeparts-websider for at afholde konkurrencer, lodtrækninger eller andre kampagner. I sådanne tilfælde vil den information, du giver, blive givet til den pågældende tredjepart, og denne tredjeparts privatlivspolitik vil gælde for anvendelsen og offentliggørelsen af den information, du giver.
Feedback. Hvis du kontakter os for at give os feedback eller stille spørgsmål om Benefit's Sider eller Benefit's tjenester eller produkter, kan vi, for effektivt at kunne svare dig, gemme dine beskeder og/eller meddelelser til os inklusiv den personidentificerbare information, som er indbefattet i dine beskeder og/eller meddelelser.
 
Ovenstående liste udgør eksempler på, hvordan vi kan indsamle personidentificerbar information via Benefit's Sider. Hvis du ikke vil have, at vi indsamler personidentificerbar information om dig, anmoder vi dig om ikke at angive sådan information på Benefit's Sider.
 
III. Anvendelse af information.
 
Vi indsamler information for at give dig en bedre og brugertilpasset oplevelse, når du besøger Benefit's Sider. Her angives formålene med anvendelsen af din personidentificerbare information og ikke-personidentificerbare information:
 
(1) Personidentificerbar information.
 
Vi kan anvende din personidentificerbare information i følgende tilfælde:
a. For at besvare og opfylde en anmodning fra dig, såsom en anmodning om at sende dig kataloger, emails om salgs- og marketingkampagner eller email-notifikationer, gennemføre og levere en ordre, informere dig om nye produkter, tjenester og tilbud, besvare dine kommentarer, din feedback eller dine spørgsmål, om nødvendigt kontakte dig ved håndteringen af en ordre, samt generere webside-analytisk information i markedsføringshenseende. Hvis du ikke har lyst til at modtage emails om salgs- og marketingkampagner fra os, se venligst afsnittet "Afmelding" nedenfor.
b. For at anmode om feedback og for at hjælpe os med at udvikle, tilpasse og forbedre Benefit's Sider og vores publikationer og produkter.
c. For at gennemføre markedsføringsanalyser og for at sende dig spørgeskemaer eller nyhedsbreve.
d. For at kontakte dig eller gøre dig opmærksom på Benefit's Sider, eller andre produkter, aktiviteter, specielle events eller tilbud fra os eller vores partnere; og/eller for at kontakte dig eller gøre dig opmærksom i andre markedsførings-, informations-, produktudviklings- eller reklamehenseender.
e. For at holde styr på eventuelle af dig gennemførte køb og/eller gøre dig opmærksom på et produkt eller tjeneste, som, vi tror, kan være interessant for dig.
f. Om nødvendigt, for at fremme eller assistere dig med en transaktion mellem dig og et af vores koncernforbudne selskaber eller med en anden webside, der kan forbindes eller relateres til Benefit.
g. For at kontakte dig om din brug af Benefit's Sider, eller for at besvare dine emails, indlæg, kommentarer, anmodninger eller klager, inklusiv spørgsmål og anmodninger rettet mod kundeservice eller spørgsmål vedrørende vores produkter og tjenester.
h. For at knytte den personidentificerbare information til din ikke-personidentificerbare information eller demografiske information med henblik på at kunne give dig anbefalinger af produkter eller tjenester baseret på dine interesser, din købshistorik, din alder eller bopæl.
i. For at kombinere den personidentificerbare information du har givet os med anden personidentificerbar eller ikke-personidentificerbar information om dig (såsom demografisk information og information om tidligere køb) fra vores register, såsom adresse-opdateringstjenester, til anvendelse i fremtidige markedsføringsinitiativer og for at hjælpe os med at forbedre Benefit's Sider og din overordnede shopping-oplevelse.
j. I tilfælde af at du køber et produkt eller en tjeneste, kan vi anvende din personidentificerbare information til at håndtere din bestilling, gennemføre en transaktion eller som hjælp i vores kundeservice efter købet er gennemført.
k. For at betjene Benefit's Sider samt forudse og løse problemer med disse, for at gemme kontaktoplysninger du indtaster eller uploader i din private kontaktliste til privat anvendelse og brug.
l. For at forbinde dig med tredjeparts-applikationer, såsom når du opretter en konto med hjælp fra en ekstern applikation såsom Facebook eller Twitter.
m. For at kontakte dig vedrørende kampagner, konkurrencer eller lodtrækninger, som du deltager i via Benefit's Sider.
n. For andre formål, som vi oplyser dig om.
 
(2) Ikke-personidentificerbar information.
 
Ikke-personidentificerbar information anvendes i forbindelse med personidentificerbar information for at gennemføre transaktioner, levere anmodede tjenester, i forsknings- og markedsudviklingsøjemed, eller på andre måder i overensstemmelse med gældende lovgivning, inklusiv som en kombination af ikke-personidentificerbar information og personidentificerbar information.
 
IV. Deling af information.
 
(1) Personidentificerbar information
 
Vi vil dele din personidentificerbare information med tredjeparter som beskrevet i denne Privatlivspolitik eller med dit samtykke. Nedenfor finder du eksempler på, hvordan vi kan dele din personidentificerbare information:
 
a. Vi kan videregive information til en tredjepart for at (a) overholde love eller besvare lovpligtige anmodninger og andre retsskridt, (b) beskytte Benefit, vores agenter, kunder og andre fra retskrav eller retshandlinger, inklusiv retskrav baseret på påstået bedrageri, eller for at håndhæve vores aftaler, politiker og anvendelsesvilkår, eller (c) i god tro om at videregivelse er nødvendig for at reagere på en nødsituation eller beskytte en persons egen sikkerhed.
b. For at gennemføre dit køb. Hvis du vælger at gennemføre et køb på Benefit's Sider, kan vi indsamle dit kontonummer, din faktureringsadresse og anden information relateret til det pågældende køb, og vi kan bruge denne indsamlede information til at gennemføre dit køb. Vi kan også videregive sådan information, eller anden personidentificerbar information, som du har givet os, til tredjeparter uden tilknytning til Benefit, hvis det er nødvendigt for at gennemføre dit køb (eksempelvis for at håndtere din kreditkortsbetaling).
c. Fra tid til anden kan Benefit's Sider indeholde eller indbefatte samarbejdsfunktioner der, som navnet antyder, støtter deling med besøgende, som du vælger. Disse besøgende kan se dit navn, email-adresse, information som du tilføjer til din profil, og eventuelle filer som du vælger at dele; og de kan sende beskeder og emails til dig.
d. Vi kan også lejlighedsvis dele en af vores adresselister (som indeholder vores kunders navne og postadresser) med andre virksomheder og organisationer, som vil markedsføre produkter eller tjenester rettet mod dig. Vi kan også dele dit navn, postadresse og transaktionsinformation (inklusiv information om dine tidligere køb (dog ikke betalingsinformation)) med tredjeparter i markedsføringshenseende, medmindre du instruerer os i ikke at gøre dette (se afsnit om "Afmelding" nedenfor). Vi kan også dele din personidentificerbare information (enten alene eller i kombination med ikke-personidentificerbar information og/eller demografisk information) med associerede virksomheder, strategiske partnere, agenter, tredjeparter i markedsføringshenseende, eller andre parter udenfor Benefit-koncernen, der tilbyder produkter eller tjenester, som vi tror kan være interessante for dig, eller som kræver din personidentificerbare information med henblik på forskning, administrative- og/eller interne forretningsformål. Disse parter kan anvende denne information til at kontakte dig med et tilbud eller en annonce, der relaterer sig til et produkt eller en tjeneste, eller de kan anvende information med henblik på deres egen forskning samt administrative- og/eller forretningsformål. Hvis du ikke vil have, at vi deler din personidentificerbare information på denne måde, skal du ikke give os denne information. Vi kommer aldrig til at udlåne eller sælge din email-adresse til disse organisationer eller til andre tredjeparter i markedsføringshenseende uden at orientere dig om det.
e. Benefit's Sider kan også inkludere adgang til sociale mediers websider, som er etableret, ejet og kontrolleret af tredjeparter såsom Facebook.com, og information kan blive delt mellem Benefit's Sider og disse sociale mediers websider. Hvis du vælger at anvende en tredjeparts tjenester eller besøger, køber eller kigger på produkter eller tjenester på en tredjeparts webside, så kan vi fremme delingen af din personidentificerbare information med sådanne tredjeparter. Bemærk dog venligst, at din brug af tjenester som udbydes af en tredjepart, eller dit køb af et produkt, som udbydes på en tredjeparts webside, ikke alene skal være underlagt vores Vilkår og Betingelser eller denne Privatlivspolitik, og at vi ikke kontrollerer disse tredjeparters tjenester, eller hvordan de anvender din information. Sørg for at gennemlæse de vilkår og privatlivspolitikker, som gælder for disse tredjeparter, inden du anvender deres tjenester.
f. Vi kan blive tvunget til at dele din personidentificerbare information for at udføre en tjeneste for dig. Hvis du for eksempel registrerer dig på Benefit's Sider, så kan vi have behov for at dele din personidentificerbare- eller ikke-personidentificerbare information med tredjeparter for at tilbyde dig indhold, som, vi tror, kan være af interesse for dig.
g. Vi kan også have behov for at dele din personidentificerbare information, hvis du vælger at deltage i en lodtrækning eller konkurrence for at opfylde vilkårene for den pågældende kampagne. Dette betyder, at vi kan dele din information for at gennemføre prisuddelinger eller postforsendelser. Vi kan også dele din information med medsponsorer i den pågældende kampagne eller for at markedsføre prisuddelingen.
h. Vi kan have behov for at dele din information med tredjeparts-tjenesteleverandører uden tilknytning til Benefit, agenter eller uafhængige parter, som hjælper os med at opretholde Benefit's Sider og leverer andre administrative tjenester og ydelser til os (inklusiv, men ikke begrænset til kundeservice, opretholdelse og analysering af data, afsendelse af beskeder og meddelelser til kunder på vores vegne, indsamling af deltageroplysninger (når du vælger at deltage i en konkurrence), udpegning af vindere og uddeling af priser i forbindelse med konkurrencer, lodtrækninger og andre kampagner. Vi efterstræber os på at sikre, at disse tredjeparter uden tilknytning til Benefit ikke anvender personidentificerbar information til noget andet formål end at levere de administrative tjenester og ydelser, som de er ansvarlige for. Da disse tredjepart-tjenesteleverandører uden tilknytning til Benefit hjælper os med at administrere Benefit's Sider, og derfor vil have adgang til besøgendes personidentificerbare informationer, skal du, hvis du ikke vil have, at disse tredjeparter uden tilknytning til Benefit skal have adgang til din information, ikke registrere dig eller give nogen personidentificerbare informationer til os.
i. Vi kan dele personidentificerbar information i forbindelse med en erhvervelse, fusion, eller salg af alle eller en væsentlig del af vores virksomhed, med eller til en anden virksomhed. I dette tilfælde vil du uanset hvad blive meddelt, hvis din information overføres og bliver underlagt en anden privatlivspolitik.
j. Vi kan dele din personidentificerbare information og/eller ikke-personidentificerbare information for at tracke og analysere anvendelse og størrelsesbestemt statistisk information fra vores besøgende og kunder samt videregive denne information til tredjeparter.
k. Vi kan videregive information, inklusiv personidentificerbare information, som vi anser nødvendig for at forhindre bedrageri samt for at overholde lovgivningen.
 
(2) Ikke-personidentificerbar information.
 
Vi forbeholder os retten til at dele ikke-personidentificerbar information om vores kunder samt vores salg og trafik til vores partnere og annoncører. Bemærk venligst, at vi også kan dele din ikke-personidentificerbare information, når den er sammenknyttet med din personidentificerbare information, således og på den måde som det er angivet i afsnit IV(1) i denne Privatlivspolitik.
 
V. Offentligt tilgængelig information på Benefit's Sider.
 
Al information som du indsender på offentligt tilgængelige dele af Benefit's Sider - såsom på sociale mediers websider, brugerkommentarer, kommentarer på Benefit's blogs, anmeldelser og kommentarer i Benefit's bedømmelses- og anmeldelsesfunktion, spørgsmål eller svar i spørgsmål- og svar-applikationen eller et andet offentligt tilgængeligt forum - vil ikke blive behandlet som fortroligt og kan blive offentliggjort. Dette gælder både personidentificerbar og ikke-personidentificerbar information, hvilket indebærer, at du bør tænke dig om, inden du deler noget offentligt. Endvidere vil information delt på sociale mediers websider være underlagt de vilkår, som gælder for disse websider.
 
VI. Lokationstjenester.
 
Benefit's Applikationer kan omfatte funktioner, som kan give dig lokalitetsbaseret information, hvis du fortæller os, hvor du befinder dig (dvs. hvis du lader din mobile enhed sende din position til os). Hvis du vil de-aktivere denne funktion, skal du kontakte din mobiloperatør for at få flere oplysninger om, hvordan du kan de-aktivere lokalitetstjenester på din mobile enhed.
 
VII. Beskyttelse af børns personidentificerbare information.
 
Benefit's Sider er ikke beregnet til børn. Vi indsamler ikke bevidst personidentificerbar information fra børn, og ingen af Benefit's Sider er designet til at tiltrække børn. I tilfælde af vi skulle opdage, at en person under 13 år har givet personidentificerbare informationer til Benefit, vil vi slette sådan personidentificerbare information.
 
VIII. Beskyttelse af din sikkerhed.
 
Benefit's Sider er beskyttet i overensstemmelse med industrielle standarder for at beskytte sikkerheden af din personidentificerbare information såvel online som offline. Personidentificerbar information gemmes og opbevares på servere i et kontrolleret miljø, som er rimeligt beskyttet fra uautoriseret misbrug eller afsløring. Vi anvender tilgængelig teknologi og andre teknikker til at implementere systemer, såsom firewalls og/eller kryptering for sikre overførsler af markedsføringsdata.
 
Ordrer placeret på Benefit's Websider er krypteret med Secure Socket Layer (SSL)-teknologi, en industristandard som anvendes af sælgere for at tilsikre sikkerheden ved online handel. Teknologien anvender og implementerer væsentlige funktioner såsom gensidig godkendelse, datakryptering og dataintegritet for sikre transaktioner.
 
Vi tager særlige forholdsregler for at beskytte din personidentificerbare information, og eftersom din adgangskode er beskyttet, kan kun du tilgå din kontoinformation. Vi anbefaler, at du holder din adgangskode hemmelig, og at du altid logger ud af din konto samt lukker webbrowseren, når du er færdig med at shoppe. Hvis du har nogen spørgsmål til sikkerheden på vores webside, kan du skrive til os på privacy@benefitcosmetics.com.
 
IX. Afmelding.
 
Hvis du vil afmelde dig fra at modtage emails med reklamer fra os, bedes du følge de afmeldingsinstruktioner, som fremgår i bunden af vores emails.
 
Hvis du vil afmelde dig fra at modtage direkte marketing på email, normale emails, mobil markedsføring eller telemarketing opkald fra os, eller hvis du foretrækker ikke at dele din personidentificerbare informationer med tredjeparter i markedsføringshenseende, bedes du sende din afmeldelsesanmodning, inklusiv dit navn, din email-adresse, adresse, by og postnummer via email til privacy@benefitcosmetics.com (gør venligst brug af følgende emnelinje: Privacy Opt-Out Request). Vi er ikke ansvarlige for meddelelser som er fejlagtigt kategoriserede, eller som er sendt forkert. Vi vil håndtere din anmodning inden for 30 dage efter den dato, vi modtager din anmodning. Når du har afmeldt dig, behøves du ikke at gøre dette igen.
 
Selvom du afmelder dig, bedes du være opmærksom på, at Benefit stadigvæk kan anvende din personidentificerbare information (og kan dele din information med vores tjenesteleverandører) i overensstemmelse med de øvrige formål, der er beskrevet i denne Privatlivspolitik.
 
X. Ændring, opdatering eller sletning af personidentificerbar information.
 
Du kan opdatere, ændre eller slette personidentificerbare information (såsom din email-adresse, postadresse og betalingsmetode) på Benefit's Websider ved at klikke på "Min konto" i menuen, som vises øverst oppe på hver side på Benefit's Websider.
 
XI. Reklame fra tredjeparter.
 
Vi kan anvende annoncer, tredjeparts-annoncenetværk og andre reklame- og marketingsvirksomheder til at levere annoncer på Benefit's Sider. Bemærk venligst, at sådanne reklame- og marketingsvirksomheder kan indsamle information om dit besøg på Benefit's Sider eller andre websider (såsom via cookies, pixeltags og andre teknologier) for at muliggøre at sådanne reklame- og marketingvirksomheder markedsfører produkter eller tjenester til dig, overvåger hvilke annoncer der er blevet sendt til din webbrowser, samt hvilke websider du besøgte, da de pågældende annoncer blev sendt. Hvis du vil have mere information om dette, samt vide hvilke muligheder du har, så klik venligst her. BEMÆRK VENLIGST, AT DENNE PRIVATLIVSPOLITIK IKKE OMFATTER, HVORDAN SÅDANNE REKLAME- OG MARKETINGSVIRKSOMHEDER INDSAMLER OG ANVENDER INFORMATION.
 
XII. Internationale overførsler af information.
 
Såfremt du vælger at give os din personidentificerbare information, kan Benefit over grænser overføre denne information til sine koncernforbundne selskaber og datterselskaber eller til tredjeparter i øvrigt, samt fra dit land eller din jurisdiktion til andre lande og jurisdiktioner verden over. Hvis du er besøgende fra EU eller andre regioner, der har love, der omhandler indsamling og anvendelse af data, der kan være forskellige fra USA's love på området, skal du være opmærksom på, at du overfører personidentificerbar information til USA, der ikke har de samme databeskyttelseslove og -regler som indenfor EU, og ved at give din personidentificerbare information samtykker du til:
 
At din personidentificerbare information anvendes til de formål, der er beskrevet ovenfor og i overensstemmelse med denne Privatlivspolitik, og
at din personidentificerbare information overføres til USA, som angivet ovenfor.
 
XIII. Ændringer i Privatlivspolitikken.
 
Da indholdet af denne Privatlivspolitik fra tid til anden kan blive ændret, opfordrer vi dig til at læse Privatlivspolitikken med jævne mellemrum. Vi vil gøre den reviderede Privatlivspolitik tilgængelig her, ligesom vi vil indhente dit samtykke til den reviderede Privatlivspolitik, der herefter vil træde i kraft fra afgivelsen af dit samtykke.
 
XIV. Overdragelse.
 
I det tilfælde at alle, eller dele af, vores aktiver bliver solgt til eller erhvervet af en anden part, eller i tilfælde af en fusion, giver du os ret til at overdrage den personidentificerbare information samt den ikke-personidentificerbare information, som er blevet indsamlet via Benefit's Websider.
 
XV. Lovvalg og værneting.
 
Medmindre andet følger af ufravigelige lovregler, skal denne Privatlivspolitik være underlagt og fortolkes i overensstemmelse med den amerikanske stat Californiens regler, idet der dog skal ses bort fra dens lovvalgsregler. Bemærk venligst, at din brug af Benefit's Sider i øvrigt kan være underlagt andre lokale, nationale og international love. Medmindre andet følger af ufravigelige lovregler, accepterer du udtrykkeligt, at der er eksklusiv jurisdiktion for alle krav eller tvister med Benefit, samt for krav eller tvister der på nogen måde er relateret til din anvendelse af Benefit's Sider, i den amerikanske stat Californien og/eller de føderale domstole i den amerikanske stat Californien, og endvidere accepterer og samtykker du udtrykkeligt til udøvelsen af personlig jurisdiktion i den amerikanske stat Californien i forbindelse med enhver strid, herunder krav der involverer Benefit, Benefit's Sider, vores koncernforbundne selskaber, datterselskaber, medarbejdere, entreprenører, funktionærer, direktører, teleselskaber og/eller indholdsleverandører.
 
XVI. Kontakt os.
 
For mere information om vores Privatlivspolitik eller hvis du har spørgsmål om den information, vi kan have indsamlet fra dig, kan du kontakte os på følgende måder:
 
Benefit Cosmetics LLC
Legal Department
225 Bush Street
San Francisco, California 94104
 
YDERLIGERE INFORMATION TIL BESØGENDE FRA EU-LANDE
Benefit Cosmetics er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger. Du har ret til at modtage information om hvilke personoplysninger som behandles, hvorfra oplysningerne hidrører, formålet med behandlingen, samt til hvilke modtagere eller kategorier af modtagere som oplysningerne er blevet videregivet til. Du har også ret til at anmode om berigtigelse, blokering, eller sletning af urigtige eller ufuldstændige personoplysninger, ligesom du også har mulighed for at forhindre, at disse personoplysninger behandles. Du kan også indsende en klage til en tilsynsmyndighed. Du kan til enhver tid udøve disse rettigheder ved at sende en skriftlig anmodning til følgende adresse:
 
For besøgende fra Storbritannien:
Benefit Cosmetics 
Marconi Building
New Street
Chelmsford, Essex, CM1 1PH
United Kingdom
 
For besøgende fra Frankrig:
Benefit Cosmetics
65, avenue Edouard Vaillant
92100 Boulogne Billancourt
France
 
For besøgende fra Danmark:
Benefit Cosmetics
 
Med hensyn til data indsamlet fra franske besøgere gælder, at al personlig information, du sender til BENEFIT for visse tjenester i henhold til den franske databeskyttelseslov nr. 78-17 af 6. januar 1978.
 
Se venligst Benefit's cookiepolitik for yderligere information om hvordan vi anvender cookies.
Brows PlayBrows Reco
Back To Top
Tak, smukke!